Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål

 

§ 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.

Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.

Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

§ 2. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for folkeskolen, jf. dog § 20, stk. 3, § 44 og § 45, stk. 2, 2. pkt. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at alle børn i kommunen sikres ret til vederlagsfri undervisning i folkeskolen.

Stk. 2. Den enkelte skoles leder har inden for rammerne af lovgivningen og kommunalbestyrelsens og skolebestyrelsens beslutninger ansvaret for undervisningens kvalitet i henhold til folkeskolens formål, jf. § 1, og fastlægger undervisningens organisering og tilrettelæggelse.

Stk. 3. Elever og forældre samarbejder med skolen om at leve op til folkeskolens formål.

 

Skole-hjem-samarbejdet på Skolen på Islands Brygge skal

• Medvirke til at skabe tryghed for den enkelte elev og for klasserne

• Være præget af tillid og åbenhed mellem parterne

• Være med til at sikre et godt læringsmiljø for alle elever

Skolens rolle i samarbejdet er at

• Inddrage forældrene og eleverne i arbejdet omkring klassen

• Inddrage forældre og barn i samarbejdet om barnets udvikling

• Ledelsen informerer i nyhedsbreve forældrekredsen om skolens overordnede virke og aktuelle emner

• Lærer/pædagogteamene informerer om de overordnede planer for skoleåret. Der gives løbende information i ugeplanerne om mål og indhold i undervisningen.

• Skolen tilpasser løbende skole-hjem-samarbejdet, så det matcher elevgruppens behov gennem skoleforløbet.

• Skolen inddrager forældrenes ressourcer i faglige og sociale sammenhænge i klasserne

Forældrenes rolle i samarbejdet er at

• Udvise positive forventninger og interesse for skolens liv og aktiviteter

• Deltage aktivt i skolens møder og i klassens faglige og sociale arrangementer

• Fastholde interesse og engagement gennem basisskole og udskoling

• Opstille og vælge kontaktforældre og aktivitetsforældre på det første forældremøde hvert år. Se også flyer om kontaktforældre og aktivitetsudvalg på.Aula?

Skolebestyrelsens rolle i samarbejdet er at

• Fastsætte principper for skolens virksomhed

• Fastsætte skolens ordensregler og værdiregelsæt

• Afholde et årligt kontaktforældremøde samt et årsmøde for alle forældre

Skolebestyrelsen drøfter løbende hvordan principperne fungerer i praksis.

Samarbejdet om den enkelte elev

Der holdes to årlige samtaler vedr. den enkelte elevs trivsel og udbytte af undervisningen.

Det er et bærende princip at eleverne inddrages og deltager i dette arbejde. Den første skole-hjem-samtale i 0. klasse gennemføres dog uden elevens deltagelse.

Der bliver løbende udarbejdet elevplaner i Meebook, hvor elev og lærer evaluerer elevens læring og trivsel.

Årets første samtale er en individuel samtale mellem elev, forældre og skole, hvor elevplanernes mål og evalueringer indgår i samtalen. For 0. årgang vil elevplanerne dog først blive udarbejdet senere på året, og vil således blive inddraget i samtalen i 1. klasse. Teamet kan organisere samtalen med to lærere/pædagoger, eller i udskolingen som en cafémodel, hvor elev og forældre kan booke tid hos de enkelte faglærere.

På 8. og 9. årgang deltager UU-vejleder i samtalen med de elever, der ikke vurderes uddannelsesparate. For de øvrige elever afholdes skole-hjem-samtaler uden UU-vejleder.

 

Den elevstyrede samtale

Årets anden samtale er på 0.- 8. årgang en elevstyret samtale mellem elev og forældre og med deltagelse af lærer- og pædagogteamet. På 9. årgang afholdes ikke en samtale i foråret, idet samarbejdet ligger tidligere på året i forbindelse med uddannelsesparathedsvurdering og valg af ungdomsuddannelse.

Den elevstyrede samtale tager udgangspunkt i elevens portfolio og organiseres som en cafe-model hvor et mindre antal elever afholder samtale på samme tid med tilstedeværelse af barnets primære lærere og pædagoger. Portfolio betyder en samling af dokumenter og er en metode til dokumentation af hvad eleven har lært i fagene. Arbejdet med portfolio tager afsæt i begrebet ”den lærende elev” og er med til at styrke eleven i sin viden om egen læring. Metoden skal desuden give elev og forældre et billede af elevens faglige udvikling og trivsel i løbet af skoleåret.

Praktisk om den elevstyrede samtale

• Lærerne i teamet udvælger opgaveområder for de forskellige fag, der kan give et godt indblik i, hvad eleverne har lært i løbet af et år. Eleverne er i løbet af skoleåret med til at vælge deres arbejder ud til portfoliomappen.

• Eleverne får tid i undervisningen i ugerne op til samtalen til at vælge ud og lave en disposition over fremlæggelsen. Det indgår i undervisningen at eleverne øver sig i fremlæggelse af portfolien overfor klassen og lærerne.

• Der anvendes spørgeguide til forældrene som støtte undervejs i samtalen. Denne guide skal både omhandle elevens læring og trivsel.

• Lærere og pædagoger faciliterer samtalerne og sørger for at have kontakt til alle familier i løbet af samtalerne.

• Hvert fag kan være repræsenteret for sig eller set i tværfaglige sammenhænge.

 

Ud over de to årlige samtaler samarbejdes der efter behov om barnets trivsel og læring.

Teamet fastlægger datoer for skole-hjem-samtaler ved skoleårets start. Datoerne fremgår af klassens aktivitetskalender.

 

Elevplaner

 

Udarbejdes løbende og kan ses i Meebook.

Grundlaget for arbejdet med elevplaner fremgår af folkeskolelovgivningen.

https://www.uvm.dk/folkeskolen/elevplaner-nationale-test--trivselsmaaling-og-sprogproever/elevplaner

 

Elevens tre grundpiller

Elevplanen skal indeholde tre dele: Mål, status og opfølgning.

1. Måldelen skal indeholde individuelle mål for den enkelte elevs læring med udgangspunkt i Fælles Mål.

2. Statusdelen skal vise elevens progression i forhold til de opstillede læringsmål.

3. Opfølgningsdelen skal beskrive, hvordan og hvornår henholdsvis elev, lærer og eventuelt forældre skal følge op på målene.

 

Elevplanen for elever fra børnehaveklasse til og med 8. klasse skal indeholde individuelle mål, status for elevens læring og en beskrivelse af opfølgningen herpå i forhold til forskellige fag på forskellige klassetrin, for børnehaveklassen kompetencemålene.

Særligt for elever i 8.- og 9. klasse

Alle elever på 8. årgang modtager i forbindelse med uddannelsesparathedsvurderingen et brev til skole-hjem-samtalen, hvor de vurderes i forhold til deres uddannelsesønske. Elev og forældre er forinden orienteret om selve vurderingen. 

Fra 8. klasse skal elevplanens opfølgningsdel være med til at afklare elevernes uddannelsesvalg og gøre dem parate til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Elevplanen skal i højere grad danne grundlag for at tilrettelægge et sammenhængende udskolingsforløb med øget fokus på at udfordre og afklare elevernes uddannelsesvalg. For hver elev på 8. og 9. klassetrin skal elevplanen indeholde oplysninger om:

• Hvilken ungdomsuddannelse eleven vil søge efter 9. eller 10. klasse.

• En vurdering af, om eleven har de nødvendige sociale og personlige forudsætninger for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse efter 9. klasse.

• Den besluttede indsats, der skal iværksættes over for elever, der er vurderet ikke-uddannelsesparate i 8. klasse eller senere.

 

De fag der herunder er angivet med parentes, er besluttet lokalt på skolen ud fra lovgivningens krav, øvrige er obligatoriske på de pågældende klassetrin.

 

Elevplaner på de enkelte klassetrin
	Bh. kl.	1.	2.	3.	4.	5.	6.	7.	8.	9.
Kompetencemålene for børnehaveklassen	X
Dansk		x	x	x	x	x	x	x	x
Matematik		x	x	x	x	x	x	x	x
Engelsk				x	x	x	x	x	x
Historie					x		x		x
Kristendomskundskab				x			x		x
Natur/teknologi					x		x
Samfundsfag									x
Geografi									x
Biologi									x
Fysik/kemi									x
Idræt			x			x			x
Musik			x				x
Billedkunst						x
Håndværk og Design						(x)
Madkundskab						(x)		(x)
Tysk eller Fransk							x		x
Tysk/fransk som valgfag (3-årigt)								(x)
Håndværk og Design som valgfag (2-årigt)								(x)
Madkundskab som valgfag (2-årigt)								(x)
Musik som valgfag (2-årigt)								(x)
Billedkunst som valgfag (2-årigt)								(x)
Øvrige valgfag								(x)
Afklaring af videre uddannelse									x	x

 

 

Forældremøder

Forældrene skal sikre, at skolen og forældrene i samarbejde tager ansvar for den faglige, sociale og dannelsesmæssige udvikling i klassen.

Mål for forældremøder:

• Forældremøderne skal sikre et godt samarbejde mellem skole og forældre omkring klassen.

• Forældremøderne skal inddrage forældrene i drøftelse og løsning af faglige og trivselsmæssige problemer i klassen.

• Forældremøderne sikrer, at forældrene kender de overordnede planer for de faglige og sociale aktiviteter, der skal iværksættes i klassen. Samt, at de ved, hvor de kan hente yderligere oplysninger.

• Forældremøderne medvirker til at skabe et godt forældrefællesskab omkring klassen.

 

Organisering og indhold på forældremøderne

Der afholdes 2 årlige forældremøder for klasserne. Der kan efter behov og drøftelse med skolens ledelse arrangeres forældremøder ud over de to faste møder. Skolens ledelse kan ligeledes tage initiativ til afholdelse af ekstra forældremøder.

 

Årets første forældremøde

Dagsorden for årets første møde planlægges af lærerteamet i samarbejde med ledelse og kontaktforældre. Det første møde holdes inden efterårsferien med en fælles del for hele søjlens forældre. Den fælles del kan evt. lægges så klassernes møder ligger hhv. før og efter den fælles del, således at forældre med børn på flere klassetrin i team får mulighed for at deltage i begge klassers møder.

Teamet præsenterer sig og giver fælles informationer relevante for de pågældende klasser, f.eks. fælles temauger og samarbejder på tværs af klasser.

Ledelsen informerer om skolens grundlag, nye tiltag på skolen, kommunikation etc. Desuden er skolebestyrelsen repræsenteret på denne del af mødet og informerer om deres arbejde samt kontaktforældrenes rolle. Hovedindholdet i årets første møde i klasserne er information og drøftelse af skoleårets arbejde. Det skal sikres, at der også på mødet er tid til at forældregruppen drøfter og aftaler deres bidrag til klassens fællesskab, f.eks. afholdelse af sociale arrangementer gennem året.

Rammen for det første forældremøde er mellem 1½ og 2 timer inkl. den fælles del, alt efter om der er nye lærere, fag eller andet nyt for klassen.

I udskolingen indgår ungdoms- og uddannelsesvejledning i årets første forældremøder.

 

Årets andet forældremøde

Årets andet forældremøde planlægges af kontaktforældrene i samarbejde med klassens team. Mødet indeholder på alle klassetrin primært arbejde med forældreaftaler og klassens trivsel samt emner relevante for det pågældende alderstrin. Der kan inviteres eksterne oplægsholdere til dette møde. Mødet kan efter aftale mellem kontaktforældre og team erstattes af et møde/arrangement, hvor børnene også deltager.

Der vælges på begge forældremøder en referent blandt forældrene.

Forældrene bestræber sig på at deltage i alle forældremøder og at orientere sig i referatet fra mødet. Generelt gælder det for forældremøder, at drøftelserne er overordnede for hele klassen og ikke inddrager forhold omkring enkelte elever. Alle parter bidrager konstruktivt til drøftelserne på forældremøderne, så klassens faglige og sociale udvikling sikres.

Teamet fastlægger datoer for forældremøderne ved skoleårets start. Datoerne fremgår af klassens aktivitetskalender.

 

Kommunikation

På Skolen på Islands Brygge lægger vi vægt på et højt niveau af kommunikation omkring målene for læring og aktiviteter, børnenes trivsel og samarbejdet omkring det enkelte barn. En god og åben kommunikation bygger på tillid og skal være præget af en etisk ansvarlig og ordentlig omgangstone og tydelige gensidige forventninger.

Al kommunikation på skolen bygger på det grundlæggende princip at man henvender sig til den som sagen vedrører.

Vi forventer som skole at forældrene holder sig løbende orienteret ved følge med på Aula og i Meebook, samt ved at møde op til forældremøder, lørdagsskole og skole-hjem-samtaler.

Forældrene kan forvente at blive informeret om klassernes trivsel og læring, og at de bliver kontaktet af skolen, hvis der er bekymring for deres barn. Vi forventer desuden at problemstillinger som vedrører klassens eller enkelte elevers konkrete trivsel og læring, bliver drøftet direkte med skolen, i første omgang med klasselærere/primærpædagoger.

Forældre der ikke er samboende, kan forvente information indenfor rammerne af forældreansvarsloven. (https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=141905). Forældrene skal også holde hinanden orienteret til gavn for barnets trivsel og skolegang.

Klasselærerne er de primære kontaktpersoner til forældrene. Klasselærere og faglærere samarbejder om at informere løbende om målene for undervisningen, klassens trivsel og de aktiviteter der vedrører klassen. Hvordan og hvor ofte der informeres, fastlægges af teamets lærere og pædagoger og fremlægges ved skoleårets start i årsplaner/aktivitetsplaner og på forældremøde.

Vær opmærksom på at skolen har tavshedspligt i forhold til enkeltelever og medarbejdere, og at kommunikationen om disse kun foregår mellem det enkelte hjem og skolen/den enkelte medarbejder og arbejdsstedet.

 

Aula

Kommunikationen mellem skole og hjem sker primært via den digitale platform Aula:

• Aula ruges til korte meddelelser mellem skole og hjem

• Ved svære problemstillinger kan Aula anvendes til en indledende kontakt.

• Er der brug for en mere uddybende eller akut kommunikation, tages der telefonisk kontakt via skolens kontor, eller der kan aftales et møde via beskedsystemet. Den skriftlige kommunikation er ikke egnet til drøftelser af uoverensstemmelser eller andre problemstillinger

• Klassen har en fællespostkasse, som fungerer som kontaktbog, fx til sygemeldinger.

• Ledelsen informerer om større ændringer i klassen, fx ved lærerskifte.

• Der kan forventes svar eller bekræftelse på modtagelse af en besked indenfor 3 arbejdsdage.

• Tilmelding til forskellige arrangementer på skolen og på Skibet

• Aulas overblik kan bruges til øvrige informationer fra skolen, herunder nyhedsbreve til hele forældrekredsen.

• Teamet omkring klassen har en fællespostkasse, som fungerer som kontaktbog mellem skole og hjem.

 

Aula må ikke anvendes til politisk agitation, omtale af tredje person eller information der kan virke skadelig eller stødende. I tvivlstilfælde er det skolens leder, der træffer afgørelse om, hvad der må formidles via skolens hjemmeside og Aula.

Eleverne anvender Aula fra 4. klasse og dermed inddrages de i kommunikationen. Det skal i løbet af det kommende år drøftes hvordan dette konkret implementeres, efterhånden som der gøres erfaringer med elevernes brug af Aula.

 

Kontakt til personale og ledelse

• For at skabe et tydeligt og enstrenget system anvendes kun Aula, og skolens medarbejdere bruger derfor ikke deres private mailadresse og privattelefon til kommunikation med forældre.

• Telefonisk kontakt kan ske via skolens kontor på 3366 4200, hvor der kan lægges besked. Kontorets åbningstid er mellem 7.45 og 14.00.

• Lærerne kan ringe tilbage i almindelig arbejdstid, normalt mellem 8.00 og 16.00.

• Henvendelse til ledelsen sker via skolens mail skolenpaaislandsbrygge.kk.dk, telefon eller via Aula.

 

 

Nationale test

Oversigten herunder viser, på hvilke klassetrin og i hvilke fag de obligatoriske test kan gennemføres.

 

I foråret 2020 er de nationale test frivillige for skolen at gennemføre. På skolen på Islands Brygge gennemføres de nationale test …

 

Der forventes ny lovgivning omkring de nationale test i løbet af skoleåret 2020/21.

 

De klasser, der har obligatoriske nationale test, skal også tage den frivillige nationale test i efteråret.

 

Gennemførslen af testen i efteråret har flere formål:

• Børnene får prøvet testen.

• Lærerne ser børnene i testsituationen og får et bedre grundlag for at støtte børnene.

• Teamet kan bruge resultatet til videre planlægning af undervisning af klassen

 

 

Fag og klassetrin	2.	3.	4.	5.	6.	7.	8.
Dansk	X		X		X		X
Matematik		X			X		X
Engelsk			X			X
Fysik/kemi							X

 

Desuden er der mulighed for frivillig national test i biologi og geografi på 8. klassetrin. På SIB tages disse som en forsmag på den digitale eksamen i fagene.

 

 

 

 

 

 

Tiltrådt af skolebestyrelsen d. 16. marts 2020