Du kan skrive dit barn op til skolestart i en københavnsk folkeskole og fritidsinstitution fra mandag den 3. november til og med søndag den 23. november 2025.
Du skriver dit barn op på www.kk.dk/skoleindskrivning. Her afgiver du dine ønsker til skole, og om du ønsker en plads til dit barn på en fritidsinstitution.
På www.kk.dk/skoleindskrivning kan du se, hvilken (distrikts)skole dit barn hører til ved at indtaste jeres (barnets) adresse. Du kan også se, hvilken fritidsinstitution, der er tilknyttet skolen.
Dit barn er altid sikret en plads på jeres distriktsskole.
Vi holder åbent hus for alle interesserede den 4. november 2025 Kl. 17.00-18.30 i hallen i bygning 6.
Her giver vi alle interesserede et indtryk af, hvad vi er for en skole, og du har mulighed for at stille spørgsmål til dit barns skolestart.
Der vil også være mulighed for at blive vist rundt på skolen, så du kan få en fornemmelse af vores fysiske rammer.
Vi glæder os til at se jer.