Fakta om skolen

Skolen er beliggende på Artillerivej på Islands Brygge tæt ved Amager Fælled, med 1370 elever fordelt på 57 klasser.

• Basisskole fra 0.-5. klasse på Artillerivej 57

• Udskolingsafdeling fra 6.-9. klasse på Artillerivej 130

Grundværdier

På Skolen på Islands Brygge er vi sammen for at lære.

Skolen bygger på grundværdierne fællesskab, glæde, mestring, tillid og respekt.

Målet for vores pædagogiske arbejde er, at eleverne bliver så dygtige, de kan, samt udvikler

• Glæde ved at lære, bogligt såvel som praktisk
• Nysgerrighed og lyst til at lære
• Kreativ og kritisk tænkning
• Omverdenskundskab- og miljøbevidsthed
• Ansvarlighed og samarbejdsevner
• Kulturelle og æstetiske kompetencer
• Almen og demokratisk dannelse

 

Fællesskab

På Skolen på Islands Brygge og KKFO Skibet oplever den enkelte at være en vigtig del af vores fællesskaber. I en tid med stort fokus på individualitet og mange valgmuligheder for den enkelte, bidrager vi til, at børnene bliver rustede til at kunne mestre deres liv i samspil med andre. Hos os hænger trivsel og læring sammen og er hinandens forudsætninger i skole og fritid. Et lærende fællesskab giver den enkelte de bedste muligheder for at udvikle sig.

Vores fællesskaber bygger på forpligtende samvær, hvor vi har medansvar for hinanden og gensidig respekt.

Vi har fokus på nærhed i det store fællesskab for at sikre tryghed og trivsel for alle, ligesom der er sammenhæng i de forskellige overgange eleverne oplever.

Vi bidrager til, at børnene får de nødvendige forudsætninger for at blive aktive borgere i et demokratisk samfund gennem demokratiske dannelsesprocesser. Hos os får eleverne indsigt i demokrati som styreform. Den demokratiske dannelse i et højteknologisk samfund kræver viden og kompetencer, herunder kendskab til omverdenen, således at eleverne bliver rustede til at tage stilling til komplekse problemstillinger omkring samfund og miljø. For at opnå disse kompetencer inddrager vi aktivt lokalmiljøet i processen.

 

Mestring og glæde

Det er vigtigt for os, at børn og unge er glade for at lære og glade for deres skole- og fritidsliv.

At mestre sit eget liv forudsætter, at eleven finder sine styrker og bygger videre på dem, samt rustes til at klare udfordringer på områder, hvor eleven er mindre stærk. Alle børn har særlige behov og særlige potentialer for at udvikle sig. Derfor har vi en variation af undervisning og aktiviteter, som giver eleverne kundskaber og kompetencer til at blive dannede som menneske og til at uddanne sig videre frem. Vi bibringer eleverne glæde ved at lære, blive dygtige og få lyst til at lære mere. Vi arbejder for at alle, uanset baggrund, får mulighed for at mestre deres eget liv.

 

Tillid og respekt

I skolens samarbejdende fællesskaber indtager vi forskellige positioner og roller. Skolen har en kultur, der er præget af respekt for de opgaver, vi hver især varetager.

Vi møder hinanden med tillid og vores udgangspunkt i mødet med andre, er at alle gør deres bedste, også når der er uenigheder eller noget er svært. Vi er nysgerrige på, hvad der rører sig hos andre, har respekt for andres perspektiver og er åbne overfor at andre spørger ind til os. I mødet med andre er kommunikationen præget af tillid og respekt.

Vores pædagogiske fundament

Fag og tværfag

Verden er ikke fagopdelt, og vi arbejder derfor med at udvikle fælles metoder og fælles sprog i det tværfaglige arbejde. Dette udmøntes ved at styrke didaktikker på tværs af faggrupper og der arbejdes med fag i tværfaglige sammenhænge. Didaktikker, som benyttes på tværs af fag, står for os som læren om undervisningens og aktiviteters mål, indhold og metoder. Eleverne møder derfor en hverdag, der indeholder en fleksibel struktur med plads til fordybelse i fag, tværfagligt og i fritidens aktiviteter.

Undervisningen tilrettelægges i en vekselvirkning mellem faglige og tværfaglige forløb, så eleverne oplever, at deres viden og kompetencer i fagene er nødvendige og giver helhed og sammenhæng i det tværfaglige arbejde. Der arbejdes med at udvikle elevernes evne til at lære på tværs af fagene, så elevens personlige og alsidige kompetencer udvikles, og eleverne lærer at tilegne sig og bruge viden opfindsomt, kritisk og selvstændigt.

Gennem hele skoleforløbet arbejder vi progressivt med at udvikle elevernes kendskab til elementerne og processerne i projektarbejdsformen.

Børnenes sproglige udvikling er en hjørnesten i både deres faglige og sociale udvikling. Det er derfor et anliggende for alle voksne omkring børnene at arbejde aktivt med at udvikle læringssprog, sprogforståelse og evne til at udtrykke sig i bred forstand – musisk og visuelt og verbalt.

Skolen arbejder aktivt med faglig læsning i alle fag. Dette styrker det tværfaglige samarbejde og bidrager til at udvikle elevernes kompetencer i fagene. Elevernes læseudvikling er et fælles ansvar for alle lærere og pædagoger.

Skolens lokaler giver mulighed for et tæt tværfagligt samarbejde, som bygger på kompetencer i de enkelte fag. Der er mulighed for undervisning, der har sit udspring i det praksisnære og anvendelsesorienterede, og undervisning, der med hensyn til måder og metoder er så varierede som muligt.

 

Formidling

Formidling til andre er med til at skabe stolthed og glæde. I læringsprocesser er formidling til andre desuden et væsentligt element i evalueringskulturen. Det skærper børnenes motivation at formidle til andre, og det tydeliggør, hvad der er lært og arbejdet med. I dagligdagen formidles til større og mindre grupper af elever. Det har desuden stor betydning for børnene at forældrene får mulighed for at være med og vise interesse for skolen. Vi tilrettelægger derfor arrangementer hvor børnene formidler til målgrupper uden for basisgruppen, f.eks. til sommerfester, fælles arrangementer og ved udstillinger i det daglige. I undervisningsforløb er formidlingsdelen en integreret del af undervisningen, og vi inddrager lokalsamfundet som en del af formidlingen.

Skolens lokaler og uderum giver mulighed for at arbejde med formidling som en integreret del af skolens undervisning gennem hele skoleforløbet.

 

Forældre samarbejde

Skole-hjem samarbejdet medvirker til at skabe tryghed for den enkelte elev og for klasserne, derfor lægger vi vægt på at vi har et stærkt skole-hjem samarbejde gennem hele skoleforløbet. Vi bruger forældrene som en aktiv ressource i faglige og sociale sammenhænge i klasserne i forbindelse med virksomhedsbesøg eller som en ekstra voksen i klassen. I alle klasser er der en gruppe forældre som påtager sig at arrangere bl.a. klassefester, skolens sommerfest og andre sociale arrangementer. Klassernes kontaktforældre er bindeled mellem forældrekreds og skolebestyrelse.

Det er et bærende princip at eleverne inddrages og deltager i samarbejdet om deres læring og trivsel.

Årets første samtale er en individuel trepartssamtale, som inddrager elevplanen.

Trepartsamtalen kan være organiseret som en samtale med to lærere/pædagoger, eller på mellemtrin og udskoling som en cafémodel, hvor elev og forældre kan booke tid hos de enkelte faglærere.

Årets anden samtale er på 0.- 8. årgang en portfolio-samtale mellem elev og forældre og med deltagelse af lærerteamet.

Eleverne får tid i undervisningen i ugerne op til samtalen til at vælge ud og lave en disposition over fremlæggelsen. Det indgår i undervisningen at eleverne øver sig i fremlæggelse af portfolien overfor klassen og lærerne.

Ud over de to årlige samtaler samarbejdes der efter behov om barnets trivsel og læring.

Skolens rum skal tilbyde trygge rammer for samtaler, møder og samarbejde mellem skole og hjem.

 

IT i undervisningen

På skolen på Islands Brygge anser vi IT som værende en del af elevernes penalhus, således at IT er en naturlig og integreret del af undervisningen. Vi udvikler elevernes kompetencer via 21st century Learning Skills. Undervisningen er en vekslevirkning mellem de forskellige skills. For at styrke eleverne kompetencer via 21st century learnings Skills er det grundlæggende for os som skole, at it er et middel og ikke et mål i sig selv.

Vi  ønsker at eleverne har en naturlig tilgang til IT, hvor de kan benytte skolens digitale læringsplatforme og skyen, som en naturlig del af deres læringsforløb. I udskolingen ønsker vi at understøtte BYOD (Bring your own device), hvor det er muligt. It være let tilgængeligt for både personale og elever. Det skal være let og naturligt, at kunne anvende IT, der hvor det giver mening. For at styrke kollaborationen mellem personalet samt eleverne vil skolen bruge samarbejdsplatforme som fx Office365.

It bruges ligeledes til undervisningsdifferentierende formål og som base for fællesskabsdannende aktiviteter.

For at styrke den innovative tankegang på skolen ønsker, vi at der bliver skabt et rum til et FAB lab, som indeholder den maskinpark eleverne skal have mulighed for at benytte

 

En varieret skoledag

På Skolen på Islands Brygge møder eleverne en varieret skoledag, der fremmer elevers motivation og læring.

I undervisningen arbejdes med varierede og differentierede læringsformer samt med praktiske og anvendelsesorienterede undervisningsformer, der udfordrer alle elever og gør eleverne i stand til at omsætte viden til produkter. Desuden arbejdes med understøttende læringsaktiviteter, der har til formål at udvikle elevernes undervisningsparathed ved at arbejde med deres sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel.

Skolen arbejder med fleksible skemaer for elevernes skoledage. Dette giver mulighed for at variere dagene og tilpasse dem de forskellige fag og emner samt mulighed for fordybelsesdage eller ude-skole-aktiviteter.

Skolens understøttende undervisning er integreret i alle fag og der skal være mulighed for let at inddrage materialer og rum til den understøttende undervisning, så den kan anvendes fleksibelt hen over skoledagen. Bevægelse er en vigtig del af den daglige undervisning både som korte energizers og som en integreret del af fagenes undervisning. Skolens rum ude og inde skal således lægge op til at børnene har lyst til at bevæge sig.

Bevægelse foregår både udendørs og inde og kommer til udtryk i mange forskellige former for aktiviteter fx walk and talk, sanglege, stjerneløb, hentediktat mm.

Skolens lokaler har fleksible løsninger og kan let indrettes til store og små grupper samt til forskellige aktiviteter som understøtter en varieret skoledag.  Faglokaler og basislokaler indeholder mulighed for forskellige arbejdsformer: fx. kan et natur/teknologilokale både rumme mulighed for individuelt arbejde og gruppearbejde, hvor borde hurtigt danner gruppeborde, eller fordybelsespladser med plads til faglig læsning. Der er også mulighed for at samles omkring smartboard eller demonstrations-bord, hvor eleverne har mulighed for at præsentere læringsresultater for andre.

Indretningen giver mulighed for en variation af undervisningformer, f.eks. peer to peer, flipped classroom, læreren som vejleder/eleverne som undervisere.

I alle fællesområder er der skabt mulighed for at præsentere elevernes læringsprocesser og produkter.

På hver matrikel skal det være muligt at samle afdelinger og hele skolen til fælles samlinger, teater mm.

 

Åben skole og udeskole

Elevernes læring er orienteret mod omverdenen og der knyttes an mellem fagene og anvendelsesorienterede projekter.

Skolen arbejder systematisk med udeskoleundervisning. Der er en tæt sammenhæng mellem læringen inde og ude, og udearealer bruges naturligt som undervisningsrum i læringsforløbet. F.eks.

• ”fra jord til bord”
• De kommende skolehaver på Amager Fælled
• vejstationer på skolen
• Skolens å og Amager fælled er naturlige enheder der inddrages i læringsforløbene.

 

Det er let at bruge det nære uderum for de yngste elever. Der er til hvert team knyttet et udendørs læringsrum med mulighed for at arbejde med alle fag. For de større elever er der arbejdsstationer som målrettes mere specifikt til fagområder, og som bruges af flere team.

Naturen på Amager Fælled bruges som en naturlig del af undervisningen vha. mobile faglokaler (f.eks. ladcykler med udstyr til udeskolebrug) og der er mulighed for satellitter på fælleden, hvor der er materialer, adgang til vand og udekøkken.

I lokalområdet samarbejder vi blandt andet med foreninger, firmaer, kulturhuse og museer. Samarbejdet foregår både på skolen og i de eksterne samarbejdspartneres lokaler.

Også forældresamarbejdet er vigtigt i forhold til inddragelse af nærområdet. På dette område sættes forældreressourcer i spil ved besøg på forældrearbejdspladser og ved inddragelse af forældrene i undervisningen. Forældrenes ressourcer er tilgængelige i en forældrebank som klasser og årgange kan trække på.

 

Elevmedbestemmelse og demokratisk dannelse

På skolen på Islands Brygge er eleverne aktive i egen læringsproces. Det er vigtigt for os, at eleverne ved, hvad de skal lære og hvordan de ved, om de har lært det, de skal.

Vi inddrager eleverne i læringsprocesserne ved at tydeliggøre mål med undervisning og aktiviteter og arbejder målrettet med feedback. Samtidig afholder vi løbende evalueringer med eleverne, så læringsprogressionen altid er tydelige for den enkelte. Vi tilrettelægger aktiviteter og undervisning, så de medvirker til at udvikle elevernes faglige kompetencer, samarbejdsevner og sociale kompetencer.

Eleverne inddrages i årsplanlægningen på alle klassetrin. Skoleåret tilrettelægges med teamlærerdage, hvor teamet og klasserne drøfter ønsker og krav til årets mål og temaer.

Vi lægger vægt på at skolens elevråd løbende deltager i de demokratiske processer på skolen. Skolens elevråd er afdelingsopdelt og arbejder bl.a. gennem udvalg, som tilrettelægger aktiviteter for at styrke fællesskabet og den gode skole. Det er f.eks. den årlige demokratidag og trivselsfest. Elevrådet er synligt på skolen ved fællessamlinger, på hjemmesiden og i dagligdagen gennem formidling af aktiviteterne.

Inddragelse af børnene i udviklingen af såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø forudsætter at børnene får relevante valgmuligheder i undervisning og fritidsaktiviteter, og at de bliver mødt af voksne, der tager dem alvorligt. Medindflydelse på egne vilkår er med til at øge glæde, ansvar og motivation. Det er derfor en løbende pædagogisk opgave at tage stilling til hvornår og hvordan børnene inddrages, og hvornår og på hvilke områder de voksne alene sætter rammerne.

Igennem deres skoleforløb lærer eleverne at tage et gradvist stigende medansvar for deres læring, arbejdsindsats og behov. De oplever en skoledag, hvor de har mulighed for at arbejde i sammenhængende forløb og holde pauser efter behov. Såvel inde- som udearealer indeholder gode læringsrum og mulighed for aktive pauser

 

Et kreativt og trygt læringsmiljø

Læringsmiljøet er kreativt og inspirerende for både børn og voksne. Skolens rum ude og inde afspejler tydeligt rummenes funktioner og de er æstetisk indbydende at opholde sig i. Den store skole er organiseret i mindre afdelinger, som bl.a. har ansvar for læringsmiljøet for den pågældende elevgruppe. Alle eleverne inddrages og er medansvarlige for det gode læringsmiljø.

Skolens miljø ude og inde fremstår attraktivt og velholdt. Skolens tekniske funktioner er synlige og medvirke til at eleverne forstår og respekterer de forskellige roller og positioner, der er på en stor arbejdsplads. Teknisk og pædagogisk personale samarbejder om det fysiske læringsmiljø gennem husmøder og praktiske projekter, hvor børnene inddrages.

Eleverne kan varetage forskellige funktioner efter interesser, f.eks. IT kids, legepatrulje og miljøpatrulje. Disse funktioner skal medvirke til at styrke elevernes fælles ansvar og den enkeltes selvforståelse og selvtillid. Samtidig er elevpatruljer med til at skabe et fællesskab på tværs af klasser og årgange, og i sidste ende med til at skabe tryghed for den enkelte.

 

Det lille fællesskab i det store

 

Skolens organisering skal fremme gode læringsmiljøer og skabe overskuelighed, nærhed og tryghed for børn, personale og forældre.

Skolen er organiseret i to faser: Basisskolen for 0—5. klasse og Udskolingen for 6.- 9. klasse.

Skolens elever er organiseret i basisgrupper/klasser med op til 28 elever pr. gruppe.

Personalet er organiseret i teams, der samarbejder om tre-fire basisgrupper/klasser. Et team er sammen med tre-fire basisgrupper/klasser knyttet til et fysisk område på skolen med adgang til aktivitetslokaler, værkstedsfaciliteter, grupperum og personalefaciliteter.

 

Basisskolen

Lærere og pædagoger samarbejder i fællesskab om elevernes læring og dannelse fra 0.-2. klassetrin, hvor de yngste elever på 0. klassetrin integreres i skole og fritid med de lidt ældre børn på 1. og 2. klassetrin.

På 3.-5. klassetrin organiseres teamet ligeledes omkring 3-4 klasser.

Basisskolen organiseres i lodrette afdelinger, så eleverne møder hinanden i deres daglige færden på tværs af alle årgange. Samtidig skabes der sammenhæng i samarbejdet over hele basisskoleforløbet.

 

Udskolingen

Teamsamarbejdet i udskolingen er organiseret omkring klasser på samme årgang, og teamene og klasserne arbejder lejlighedsvist på tværs af årgangene. 6. og 7. årgang er organiseret med hjemklasseprincip suppleret med værkstedsfaciliteter og grupperum, mens 8. -9. årgang organiseres med færre basisrum, suppleret med værkstedsfaciliteter og grupperum.

 

Organiseringen er illustreret nedenfor:

 

0	S	T	U	V	X	y	z
1
2
3
4
5

 

 

6	S	T	U	V	X	y	z
7
8
9

 

Basisgruppen/klassen og holddeling

Basisgruppen/klassen udgør en grundlæggende enhed, hvor børnene oplever et både trygt og forpligtende fællesskab over en lang periode. Vi ser basisgruppen/klassen som en organiseringsform, der styrker børnenes demokratiske dannelse og danner et godt grundlag for elevernes faglige og sociale udvikling. Klassens sociale fællesskab styrker elevernes mulighed for at udvikle empati og en inkluderende holdning til andre. Elevernes empati og inkluderende fællesskaber danner grundlag for gode læringsmiljøer, som giver alle elever mulighed for at udvikle deres faglige færdigheder og blive så dygtige som de kan.

For at styrke elevernes læringsprogression og sociale udvikling bliver basisgruppen/klassen suppleret af pædagogisk begrundet holddannelse på tværs af basisgrupper/klasser. Holddeling skaber mange muligheder for læring og udvikling.

For at børnene kan lære af hinanden og opleve en søskendeeffekt, arbejder vi bl.a. med hold på tværs af klassetrin. Aldersforskelle muliggør læringsprocesser, hvor de yngste og de ældste børn lærer af hinanden. Sociale og faglige færdigheder og kompetencer praktiseres af de erfarne elever, og gør det lettere for de yngste at tilegne sig samme kompetencer. De erfarne elever profiterer desuden ved at formidle deres viden og færdigheder til yngre elever.

Teamsamarbejdet

Skolens organisering understøtter muligheder for at arbejde i sammenhængende forløb således, at elever og personale oplever helhed og kontinuitet i hele skoledagen (undervisning og fritid). Lærere og pædagoger er derfor organiseret i teams omkring tre-fire klasser/basisgrupper, hvor de samarbejder om at tilrettelægge og gennemføre undervisning og aktiviteter. Lærere og pædagoger har hovedparten af deres lektioner i teamet. Elevernes læring er styrende for teamsamarbejdet. Indhold i undervisning og aktiviteter fastlægges i en (overordnet) fælles årsplan for teamet. Faglektionerne indgår som led i tværfaglige temaer og projekter, hvor det giver mening.

• For personalet begynder skoledagen i teamet. Om morgenen mødes basisgruppernes/klassernes lærere og pædagoger og afstemmer dagens undervisning og aktiviteter efter den aktuelle situation. Teamet fordeler opgaver og tilsyn med børnene og får styr på, hvem der er til rådighed etc. Der er derfor mødefaciliteter i nærheden af klasserne, ligesom der skal være adgang til infotavle med oplysning om dagens vikartimer. Lærere og pædagoger har deres arbejdspladser tæt på teamets basisområde.

 

Ved overgangen til fritid modtager KKFO-pædagogerne børnene i basisgruppernes lokaler, som derefter bruges til fritidsaktiviteter. Skolens basislokaler er derfor indrettet fleksibelt. Lærere og pædagoger overdrager viden om grupper af børn og enkeltbørn i overgangen mellem skole og fritid.

Skolens afdelinger samarbejder om de overordnede rammer for børnenes læring og udmøntning af skolens principper, f.eks. fælles brug af lokalerne, morgensamlinger i afdelingerne, læsepolitik, understøttende undervisning og elevdemokrati. Afdelingerne organiserer i perioder undervisning på tværs af klassetrin, så både den faglige og sociale sammenhæng børn og voksne styrkes.

 

Skole og KKFO

Basisskolen og KKFOen betragtes som én enhed med fælles ansvar for eleverne trivsel og læring. Lærere og pædagoger samarbejder om såvel den faglige som den sociale læring. Det er de samme voksne, der er omkring børnene i skolen og i fritiden. Skole og KKFO samarbejder på basisgruppe-/klasse- og individniveau og har et tæt samarbejde med forældrene. Hver elev har en lærer eller pædagog som kontaktperson.

I basisskolen er der fokus på både leg og læring, inde såvel som ude.

Personalet har adgang til fælles møde- og pausefaciliteter samt rum til teamets forberedelse. Det gælder for alle faciliteter, at de ligger i området omkring børnenes lokaler for skabe en kultur om at børn og voksne forpligtiger sig på fællesskabet hele skoledagen

Værksteder til praktisk læring og aktiviteter er fælles for skole og KKFO og er omdrejningspunktet for vekselvirkning mellem praksis og teori. Værkstederne kan bruges fagligt, tværfagligt og i samarbejde mellem KKFO og skole. Det fælles fokus på børnenes trivsel og læring betyder, at der i værkstederne arbejdes med processer, der er påbegyndt i løbet af skoledagen og kan fortsættes i KKFO tid. Derudover har KKFO egne aktiviteter. Dette stiller krav om flere arbejdszoner, opbevaring og tæt samarbejde mellem faggrupperne. Værkstedsfaciliteter skal være let tilgængelige for de enkelte team.

Det lille fællesskab i det store kommer til udtryk ved at børnene har tilhør i mindre afdelinger omkring samme base i skolen og KKFO. KKFO`en har sit eget værd i skolen og børnenes hverdag og skal derfor kunne rumme at være bindeled til skolen og samtidig være det rum, hvor børnene har fri fra skole. Ved at have nem adgang mellem værksteder og gruppe/basisrum kan man på optimal vis udnytte børns forskellige behov for både hvile og aktivitet.

I gruppe/basisrum er der rig mulighed for både leg/og læring på egen hånd og med hjælp fra medarbejdere. Det pædagogiske arbejde eksisterer i at skabe rammer for leg og fordybelse uden forstyrrelser og samtidig med en professionel indenfor rækkevidde når udfordringer i barnets udvikling kræver dette. Grupperum er rammen for små krea- aktiviteter,spil o.lign. af mere hjemlig karakter. Kombineret med leg i kroge og hjørner forenes leg og læring, ro og aktivitet, struktureret og fri leg på flere planer.

3.-5. klasse

Børnene i skolens mellemste fase har til huse i nærområde med skolens yngste elever, så der opleves fællesskab mellem små og store. Eleverne skal i denne fase i højere grad kunne anvende faciliteter uden for basisområdet. Det betyder at der bliver større krav til at fællesarealerne kan indrettes så der ikke er gennemgang fra andre team. Hvert teams fællesareal er afskærmet fra de øvrige team, så støj og visuelle forstyrrelser undgås.

Teamenes fællesarealer indeholder afgrænsede områder med zoner som markerer forskellige aktiviteter og adfærdsformer.

På 3.-5. klasse stilles øgede krav til elevernes selvstyre. Rummene skal understøtte denne proces ved at tilbyde mangeartede arbejdsmuligheder for mindre grupper.

Udskoling

I udskolingen er det primære samarbejde årgangsvis. Der er dog et tæt samarbejde mellem 6. og 7. årgang (hjemklasseprincip) samt mellem 8. og 9. årgang hvorfor disse er placeret tæt ved hinanden.

I udskolingen er faglokalerne placeret omkring ”landsbyen”, som er samlingssted for både faglige og sociale aktiviteter. På den måde udnyttes ”landsbyen” også til undervisning og tværfaglige projekter, da der er let adgang til faglokaler, materialer mv. På torvet er der plads og faciliteter til præsentationer. Landsbyen er desuden mødested for de klasser på 8.-9. årgang som har undervisning uden basislokale.

Mad og sundhed er centralt for elevernes læring, trivsel og udvikling. Eleverne deltager i madproduktion som en del af undervisningen. Udskolingsafdelingen indeholder en attraktiv madordning og tilstrækkelige områder til fællesspisning, som alternativ til elevernes køb af mad ude i byen.

 

Pædagogisk læringscenter og ressourcecenter

Skolens Lærings – og ressourcecenter udgør to ressourcer, der udfører en samlet og koordineret indsats, som har det overordnede formål at understøtte elevernes læring samt understøtte skolens arbejde med

• inkluderende læringsmiljøer og inkluderende arbejdsmetoder i såvel almenundervisning som i særlige indsatser
• skolens generelle indsatsområder
• at bygge bro til lokalsamfundet med henblik på et kulturformidlende og kulturskabende miljø
• faglig fordybelse samt projektorientereret værkstedsarbejde på tværs af klassetrin og årgange
• Integration af IT, vægtning af digitale og analoge undervisningsmidler
• Virtuelle læringsrum og digitale læringsportal, hvor skolens nyheder, erfaringer, læremidler og ideer udveksles og udvikles.
• praktisk hands-on læring under hensyntagen til, at elever lærer forskelligt 
• kollegavejledning og co-teaching i klasserne

 

Indretning

Det pædagogiske læringscenter og ressourcecentret på de to matrikler rummer mange forskellige funktioner og skal være yderst fleksible i indretning.

Personalegruppen i centret har fælles mødefaciliteter og fælles materialesamlinger. Der er behov for at kunne holde fortrolige samtaler og opbevare personfølsomt materiale på betryggende vis.

PLC

• Eleverne kan arbejde værkstedorienteret med forskellige materialer (med noget der sviner), uden at skulle forlade deres projektgruppe. 
• Eleverne arbejder aktivt og praktisk med innovation, prototyping, produktudvikling og idégenerering, så der skal være laserprintere, 3D printere og CNC-maskiner til rådighed på centeret.
• Der er plads til elevprodukter, udstillinger og selvfremstillede udsmykninger.
• Der er plads til depoter og mødelokaler.

RC

• RC er et udgående team. I forbindelse med holdundervisning eller specifikke indsatser med en mindre gruppe elever, er det vigtigt at kunne skabe ro til fordybelse uden at være helt adskilt fra klassen, men i nær tilknytning til basisområdet.

Inklusionsindsats

Inklusionsindsatser organiseres i den almene undervisning som co-teaching mellem vejleder og almenlærer. Indsatser for enkeltelever sker i klassen eller i nær tilknytning til den øvrige almenundervisning, såvel fysisk som indholdsmæssigt. Der skal således være rum i basisområder for at kunne håndtere denne indsats.

IT skal ligeledes være en naturlig del af inklusionsstrategien, f.eks. ved brug i dansk som 2. sprog, læse/stavevanskeligheder, LKT og forskellige andre inklusionsopgaver. Herudover skal it bruges til undervisningsdifferentierende formål og som base for fællesskabsdannende aktiviteter.

 

Ledelse og administration

Der skal på begge matrikler være modtagelse af forældre og eksterne samarbejdspartnere på en måde så man føler sig velkommen. Modtagelsesområdet skal være indrettet så evt. ventetid inden møder kan foregå på en skærmet og rolig måde.

Ledelsen fokuserer på faglig ledelse tæt på teamene. Afdelingslederne er til stede i basisområderne og har der faciliteter til at løse kontoropgaver og for at afholde samtaler med forældre, elever og personale i rolige og skærmede omgivelser. Der ud over har ledelsen et centralt område for ledelsen, hvor der kan holdes teammøder for ledelsen på den enkelte matrikel og for den samlede ledelse.

Skolelederen skal have faciliteter på begge matrikler i nær tilknytning til skolens kontor og administration.

 

Noter fra fagområderne

Naturfaglig gruppe

• Der er en tæt sammenhæng mellem inde og ude, så det er naturligt, at inddrage de naturfaglige læringsrum i læringsforløbet.
• Bruge bygninger og udeområder optimalt, så der er skolehaver, vejstationer m.m. på skolen. Skolens å og Amager fælled er naturlige enheder der inddrages i læringsforløbene.
• Det naturfaglige og musik/kreative miljø er i nærheden af hinanden, så det er muligt for at inddrage de forskellige former for læring i forløbet.
• De forskellige læringsområder er farvekodet, så det er tydeligt hvilken læringsaktivitet der er fokus på i zonen.
• Mulighed for at få lokale værksteder ind på skolen til projektarbejde.
• Decentrale arbejdsstationer rundt om i lokalområdet og på egen matrikel.
• Faglokalet er ikke kun i lokalet men en del af lokalmiljøet. 
• Væksthus – vi ønsker et væksthus – evt. på taget af nr. 126
• Naturfaglig rød tråd
• Peer to peer også på tværs af matrikel
• Inddragelse af eksterne læringsplatforme og nærmiljøet
• Blokdage
• Fælles for begge afdelinger - at arbejde i metoder og ikke kun emner

.

Humanistisk gruppe:

• Faglokalerne på nr. 57 ligger i nærheden af elevernes lokaler, og eleverne kan arbejde praktiskmusisk i alle fag.
• Hvis klasserne ikke har stamlokaler, er det vigtigt, at der er et basisområde, hvor eleverne kan føle sig hjemme og trygge.
• Der arbejdes med fleksibelt skema med mulighed for blokdage, skole i lokalområdet, udeskole, åben skole m.m.
• Omkring klassen er der tilknyttet ressourcestærke lærerteam - for at styrke samarbejdet omkring fleksibiliteten.
• Skolen er et læringssted, og det kommer til udtryk i hele skolens omgivelser, hvor eleverne udsmykker og udfylder rammerne med egne produkter. Der kan også være udsmykninger, der skaber nysgerrighed, f.eks. Det Periodiske System, historiske tislinjer på gulvet ect. Det skal tænkes ind som en del af indretningen.
• Der kan tænkes i faglokaler til de humanistiske fag i udskolingen, så lokalet afspejler funktion og fag.  
• Faglokaler til sprogfag med materialer og udsmykning der er tilpasset faget.

 

Praktisk-musisk gruppe:

Den praktisk-musiske dimension skal gennemsyre dagligdagens skolegang. Den praktisk-musiske dimension er integreret i skolens øvrige fag, men har også sin egen faglighed.

• Fleksibel indretning: Praktisk-musiske faglokaler er fleksibelt indrettet efter samme principper som andre lokaler på skolen. Fx fleksible vægge til opdeling af musiklokalet og hallen.
• To velfungerende billedkunstlokaler og musiklokaler (ét lokale pr. praktiskmusiskfag pr. søjle)
• Der skal tænkes materialeopbevaring og depotplads ind, så det passer til fagene og det større antal elever der nu er på skolen.
• Stort fælleslokale, hvor eleverne kan fx synge morgensang, vise teater, speakers corner-idé mm.Musik- og teater-lokale med scenefunktioner (lys, lyd mv.) kan med fordel placeres ved siden af større fællesareal og adskilles med en skillevæg. Fællesarealet kan benyttes til almindelige formål i hverdagen og – når skillevæggen fjernes - bruges som tilskuerpladser ved musik-/teaterforestilling.
• For at synliggøre læring gennem den praktisk-musiske dimension kan klasser fremvise, optræde og udstille fx Hvert barn har en ramme, hvor de præsenterer noget de har lavet. Rammen skiftes hver måned.  De kan også udstille objekter i glasmontre.

 

 

 

Idræt og bevægelse

• Skolens rum (gange, skolegård, fællesrum) er en del af skolens bevægelsesrum.

• De forskellige områder afspejler, at det er en skole, vi befinder os på.
• Der skal være skole symboler fx bogstaver, verdenskort m.m. De skal være forskellige alt afhængigt af, hvor vi er på skolen. Man skal kunne se, at det er en skole.
• Rummet skal indbyde til, at der sker en "organisereret" form for bevægelse - det vil sige, at man bør tænke i former/niveauer i et lokale.
• Skolegården skal tænkes som funktionsopdelt. Fx sansekasserne til 3-4 klasser, og legeplads til de små.
• Vi ønsker at man bruger bygningen til idræt. Vi vil fx. gerne have at taget bliver brugt til fx. boldbur. Eller urban Gardening. Bygningerne skal være en naturlig del af flere forskellige former for bevægelse.
• Udendørs idræt kan og skal foregå hele året. Vi ønsker en kunststofbane i stedet for græs.
• Der skal ligeledes tages højde for at der også er atletik i idræt.
• Til idræt skal der være depot og redskaberne må ligeledes gerne være tydelige for de forskellige bruger.
• Hallen skal rumme forskellige muligheder, fx. dans, airtrack, basket, håndbold m.m. på samme tid, så der skabes et levende rum.
• Der skal være plads til publikum/gæster i hallen.
• Publikumspladserne skal kunne bruges som depotpladser.