Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Antimobbestrategi

Antimobbestrategien er under revidering. Den nye kommer i efteråret 2024.

 

Handleplan mod mobning og diskrimination

Definition af mobning

Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller voksen) bliver udstødt fra fællesskabet. Mobning og diskrimination er resultatet af en uhensigtsmæssig gruppedynamik. Det handler om onde mønstre – ikke onde børn. Årsagerne til mobning og diskrimination kan være mange, og det er ikke altid, at mobning og diskrimination er en bevidst handling. For at undgå mobning skal vi opbygge trygge og tolerante fællesskaber med plads til alle.

Digital mobning

Digital mobning dækker over krænkende, nedværdigende og ekskluderende handlinger, som unge udsættes for gennem sociale medier, hvor de interagerer med andre unge, og hvor handlingerne systematisk er rettet mod én eller flere personer. (Ministeriet for Børn, Unge og Læring, 2016). 

Definition af diskrimination

Diskrimination er negativ forskelsbehandling på grundlag af fordomme, rettet mod enkeltindivider eller grupper; oftest inden for områder som køn, race, etnicitet, alder, seksuel, religiøs orientering, påklædning og fremtoning samt fysisk og psykisk handicap. Diskrimination foregår både direkte og indirekte. For at undgå diskrimination skal der opbygges trygge og tolerante fællesskaber, hvor der særligt er fokus på lige muligheder for alle, forskellighed og anerkendelse.

Fælles handleplan for håndtering af mobning og diskrimination

Ansatte på Skolen på Islands Brygge er forpligtet til at reagere, hvis en elev mistrives i skolen – mobning og diskrimination eller ej.

Bliver en ansat vidne til mobning eller diskrimination, eller får kendskab til, at mobning eller diskrimination foregår, skal den ansatte følge op og orientere det relevante lærerteam og ledelsen. Elever har ligeledes pligt til at medvirke til at stoppe mobning og diskrimination, til at ’sige fra’ og undgå at blive medløber - og i det hele taget medvirke til, at mobning ikke spredes.

Elever har ligeledes pligt til at medvirke til at stoppe mobning og diskrimination, til at ”sige fra” og undgå at blive medløber, og i det hele taget medvirke til, at mobning ikke spredes.

Elever, der er udsat for mobning eller diskrimination, bør hurtigst muligt inddrage en lærer eller pædagog. Også hvis der er tale om digital mobning.

Elever, der er vidne til mobning eller diskrimination, bør hurtigst muligt inddrage en lærer eller pædagog og på vegne af den mobbede søge hjælp.

Forældre, der gøres bekendt med eller er vidne til mobning eller diskrimination, bør hurtigst muligt kontakte skolen, i første omgang personalet omkring de involverede elever.

Tiltag iværksættes efter konkret vurdering og i forhold til sagens alvor.

1.

Elever, der henvender sig vedr. mobning eller diskrimination, kan forvente at skolen reagerer hurtigt og senest skoledagen efter henvendelsen søger at skabe overblik over sagen med henblik på straks at stoppe mobning eller diskrimination og iværksætte midlertidige foranstaltninger: Hvem mobber hvem? Hvordan foregår mobningen? Hvad handler mobningen om? Er der andre vidner til mobningen? Hvordan reagerer andre elever på mobningen?

2.

Inden for de efterfølgende tre skoledage konfronterer skolens ledelse de involverede – herunder forældre til de involverede elever.

3.

Efter senest ti arbejdsdage udarbejdes en skriftlig handleplan, der beskriver beslutninger vedr.: • Tovholder, der sikrer fremdrift og kommunikation • Hjælpeforanstaltninger til offeret • Tiltag mod mobbere og evt. medløbere • Tiltag i klassen • Tiltag i forbindelse med andre sammenhænge, hvor mobbere og offer måtte have berøringsflader

4.

Orientering af hjemmet om status på situationen og de relevante dele af den skriftlige handleplan Hvis en elev, efter at have rettet henvendelse, oplever at skolen ikke forsøger at løse problemerne på passende vis, kan vedkommende rette henvendelse til skolens ledelse, som vil orientere om klagemulighederne.