Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Mangfoldige børnefællesskaber

En skole, der kan mere for flere

De københavnske politikere har sat en ny retning for skolerne i København. En retning, som skal sikre læringssmiljøer, som flere børn kan være en del af. 

I fremtiden skal flere af de børn, som i dag henvises til specialtilbud, have mulighed for at blive i den lokale folkeskole. Det kræver flere hænder, kompetencer og nye måder at arbejde på. Derfor har politikerne besluttet, at skolerne i de kommende år får penge, støtte og ekstra hænder til at skabe mere inkluderende læringsmiljøer. 

På vores skole har vi blandt andet fokus på:

  • Flere voksne i indskolingen, så vi har mulighed for at undervise børnene i mindre grupper og lave undervisningsdifferentiering
  • At sikre gode overgange - fra børnehave til skole, fra skole til KKFO, fra årgang til årgang
  • At skabe en forudsigelig og tryg hverdag med kendte voksne og strukturerede undervisningsmiljøer
  • At arbejde med de fysiske rammer for eleverne, som et vigtigt element i arbejdet med at sikre tryghed og alsidige læringsmiljøer
  • At videreudvikle en skole der udfolder motiverende, vedrørende og fagligt funderede læringsmiljøer for en mangfoldighed af forskellige elever med forskellige behov og læringsstile
  • At understøtte en hverdag præget af trygge fællesskaber mellem elever og med engagerede voksne 

Det vil også være os på skolen, som fremover beslutter, hvordan vi bedst støtter de enkelte børn, som har brug for en specialpædagogisk indsats for at kunne blive i deres klasse. 

Det sker dog i tæt samarbejde med en tværfaglig support, som bl.a. består af psykologer, tale/høre-konsulenter og fysio- og ergoterapeuter, hvis vi vurderer, at vi har brug for det. Disse medarbejdere vil I kunne møde her på skolen, når de er her for at bistå os i at skabe mere inkluderende læringsmiljøer. 

Det vil fremover være skolens leder, som træffer endelig afgørelse i, hvilken støtte den enkelte elev og børnegruppe får tilbudt i stedet for som tidligere, hvor det var en central visitationsenhed.

Hensigten er, at vi på skolerne skal kunne sætte den nødvendige hjælp i gang mere smidigt end i dag. 

Hvis du vil vide mere

Byens skoler er i gang med en forandring, som tager tid og som stiller nye krav til både voksne og børn. Derfor sker omlægningerne over ti år, frem mod 2036. 

Med budget 2024 har politikerne i København foreløbig afsat 570 mio. over fire år til indsatsen.

Website
Du kan læse meget mere om baggrunden for den nye retning og følge udviklingen på websitet: mereforflere.kk.dk

Her finder du bl.a. også en animationsfilm, der forklarer den nye retning for byens skoler – helt kort.

Podcast
Lyt også podcasten “Hoved og Hale’, som er lavet til ledere og medarbejdere i forvaltningen, og som giver et indblik i, hvordan skolerne arbejder med at skabe mere mangfoldige børnefællesskaber. Du finder podcasten her: Hoved og hale  samt i Spotify eller Apple podcast.